Nu med eget brevpapir

May 24th, 2013

Det er egentlig ikke fordi, at jeg skriver så voldsomt mange breve, men når jeg gør, kan jeg godt lide at de er personlige. Fra tid til anden skriver jeg et brev til en af veninderne, fordi der er noget langt mere personligt ved at skrive og modtage et fysisk brev, end bare en eller anden halv upersonlig mail.

Normalt så går jeg ikke så meget op i, hvad det er for noget papir jeg skriver på, og det er som regel bare det, der er inden for rækkevidde, men det er alt sammen en del af fortiden nu. Jeg har nemlig bestilt mit helt eget brevpapir med navn og det hele på. Jeg fandt en hjemmeside der hedder Staples direct som sælger den slags.

Jeg måtte godt nok give lidt over 400 kroner, men så er det også for 1000 stykker papir, og med mit forbrug af papir, vil jeg tro at det kommer til at række til en hel del år. Dog vil jeg prøve, om jeg ikke kan få sendt nogle flere breve i fremtiden da det er så hyggeligt. Også selvom det måske er til nogen jeg ser jævnligt.

Det viser alligevel lige, at man har gået og tænkt lidt på dem, og det er da en dejlig tanke at få ind i hovedet. Så hvis du er min veninde, og jeg har din adresse, så kan du nok godt se frem til et brev eller to i fremtiden.

 

Leave a Reply