Rugbrød uden mel

February 2nd, 2013

Jeg er en kvinde, så selvfølgelig passer jeg på min figur, og jeg skammer mig da også lidt over at sige, at jeg er en af dem der har prøvet alverdens mærkelige kure, der sjældent har været nødvendige. Nu er jeg så hoppet med på den mest populære, man kan finde i øjeblikket, nemlig stenalderkost eller paleo, som det også hedder, og jeg må indrømme, at jeg er ganske tilfreds med den.

Det handler ikke om at tabe sig en hel masse, men om at spise de ting som kroppen har brug for, og det er eksempelvis ikke mel, pasta, ris og kartofler. Altså ingen kulhydrater og stivelse. Det betyder også, at Sophia og jeg laver en masse nye ting i køkkenet i øjeblikket.

Blandt andet er vi begyndt at bage vores eget “rugbrød”, hvor der ikke er skyggen af mel i, og den opskrift vil jeg da gerne dele med her, hvis nogen skulle have lyst til at give sig i kast med den, den er nemlig super let. Det er også billigt nok, når alle ingredienserne først er købt. Det første brød er lidt dyrt, fordi amn skal købe en masse frø og kerner, men de efterfølgende er billige.

Bare husk på 100

Hvis du bare husker på 100 gram, så kan det faktisk ikke gå helt galt. Den består nemlig bare af 100 gram: solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner, sesamfrø og mandler (der skal hakkes). Det hele blandes i en skål sammen med lidt salt. Så putter du 5-6 æg i og smider det i en smurt form, giver det en time i ovnen ved 160 grader, og så har du ellers et super lækkert og ikke mindst super sundt brød helt uden stivelse og mel, men med en masse proteiner og næring.

Leave a Reply