Elsker påske – og ferie

April 6th, 2012

Påske! Påske = ferie 🙂 Og små gule kyllinger, påskeliljer – og forårssol? Ja, for hvad sker der egentlig for påskevejret? Hvorfor er det ikke minimum 15 grader, skyfri himmel og sol, sol, sol? Det er det, jeg forbinder påsken med… Måske har jeg et idylliseret billede af påskevejret, men jeg synes bare, vi plejer at kunne sidde ude og få lidt fregner på næsen… Er det bare mig?

Egentlig burde jeg jo forbinde påsken med jesu død og genopstandelse. Men let’s face it – det er vist de færreste, der efterhånden forbinder påsken med jesus. Og burde jesus staves med stort – altså Jesus? Ligesom Gud? Jeg aner det ikke… Nå sorry – jeg kom fra, at jeg egentlig altid bare har set som påsken som nogle velkomne fridage.

Jeg er altid i tvivl om jeg skal holde fri mandag til onsdag op til påsken, for at gå det maksimale ud af den. For det er hip som hap, vi har alligevel aldrig nogle planer i påsken. Nogle tager i sommerhus, nogle rejser ud af landet, andre holder utallige påskefrokoster med familie og venner. Det har vi aldrig gjort i min familie, vi har altid bare holdt fri hjemme og nydt solen og foråret. Så hvad fanden gør man nu – når der ingen sol er??

Gode bud er velkomne 🙂

Leave a Reply