Endelig en ordentlig service

June 26th, 2012

Jeg har prøvet det al for mange gange allerede og det har altid været en skidt oplevelse. Altså det at flytte. Jeg er oprindeligt fra Esbjerg og jeg kan slet ikke huske alle de gange, jeg har måttet flytte rundt i København på grund af studier eller boligmangel. Jeg er ikke den eneste og jeg vil da gerne – via dette indlæg – opfordre vores regering til at overveje den situation, vi – alle tilflytterne til København – står i, når vi ingen steder har at bo og skal betale 5-6.000 kr. for et kollegieværelse i Hundige – og så pendle frem og tilbage til KU for at have en chance her i landet. Så fik jeg lige det ud. Men dette indlæg omhandler flytning og hvor stor en torn, det altid har været i min velproportionerede bagdel.

Flyttefirma

Billede fra danskilondon.com

Alt dette ændrede sig dog idag, for idag er jeg flyttet ind i min nye 2-værelses på Vesterbro og jeg har en veninde, som jeg deler lejligheden med. Vi betaler 7.000 kr. om måneden for boligen og det synes vi er rimeligt alt taget i betragtning. Vi flyttede i morges og vi har allerede fået sat det hele på plads. Vi mangler bare nogle personlige genstande, men ellers spiller både køkkenet og badeværelset og de fleste ting på vores værelser hver især. Årsagen er – og det ved jeg af erfaring – at det vidunderlige flyttefirma, der hjalp os idag, hjalp til med alt! Og jeg mener virkelig alt! Alle andre gange jeg har flyttet, har det været en nogenlunde oplevelse, men der har altid manglet det ekstra, der gjorde at man fik lyst til at stikke drengene en hundredelap efter arbejdet var overstået. Det gik hurtigere end forventet idag, så de havde et kvarters tid til overs, som de brugte på at drikke en kop kaffe med mig og Sophia.

Top klasse!

 

 

Leave a Reply