Frøken Jensen

Det er en diskussion, jeg har haft med flere af mine veninder et utal af gange, og alligevel er det også en diskussion, der dukker op igen og igen, fordi vi nok aldrig bliver enige. Forleden kom en af af Sophia og min fælles veninder på besøg, en af de veninder som har fået et barn og bare hele tiden stråler af at være en trendy overskudsmor.

Hun havde sin lille datter med, som var klædt fra top til tå i designertøj, hun må have haft tøj på for flere tusind kroner. Da hun (jeg lader hende være ukendt) kiggede jeg på nettet og så at DKNY børnetøj sagtens kan koste 5-600 kroner for en bluse og det samme for bukser. Vi er helt enige om, at ens børn gerne må være pænt klædt på, og ikke skal gå rundt og ligne sjuskede og pjaltede unger.

Samtidig tror jeg ikke på, at børn i den alder (3 år), har danne sig de helt store mærkevare præferencer, og nok ville have det mindst lige så godt i noget tøj fra H&M eller sådan noget, ved at klæde dem ud fa så ung en alder bliver de hurtigt vant til det, og tænk sig så et hyr man får med dem når de blive en lille smule ældre, for slet ikke at snakke om, når de bliver teenagere.

Som jeg skrev indledede, så er det en diskussion jeg har haft mange gange med hende, så det var heller ikke noget jeg indledte med hende denne gang, men min roommate Sophia kunne dog ikke lade være med at stikke lidt til hende en gang imellem, og sige hvor flot tøjet dog var og at det måtte da have været en dyr fornøjelse og så videre. Men på den anden side, så at jeg jo heller ikke selv bleg for at smide 1000 kroner efter et par jeans. Se mere børnetøj her

Det er ikke fordi, det er specielt billigt at gå til frisøren. Man kan hurtigt slippe af med langt over 1500 kroner, hvis der skal lidt klipning, vask og en smule farve til. Men som om selve “håndværket” ikke er nok, så tager de også godt fat, når det kommer til de hårpleje produkter de sælger i salonerne.

Det er der jo ikke ligefrem noget nyt i, men jeg var alligevel ikke klar over, at de lagde så meget oveni deres priser. Nogen gange prøver de at skjule det, ved at de skriver det er deres egne produkter, eller noget de får specialfremstillet, og så kan man måske næsten tro på, at det faktisk også er noget helt specielt og dyrt stads.

Forleden da jeg var til frisøren prøvede hun at sælge noget shampoo og balsam fra Redken, umiddelbart tænkte jeg at det da var fint nok, da jeg godt kunne bruge noget, men da jeg så hvad hun skulle have for det, fik piben altså lidt en anden lyd. Min kære frisør mente nemlig, at de skulle koste omkring 200 kroner stykket, men at jeg kunne købe begge to for 350 kroner.

Jeg røg direkte hjem på nettet, fandt præcis de to samme redken produkter til halvdelen af prisen, og blev faktisk en lille smule knotten. For selvfølgelig skal hun da tjene penge til husleje, lønninger og alt det andet. Men at det skal være 100% dyrere end at købe på nettet, det har jeg altså ikke meget forståelse for. Havde de nu været 30 kroner dyrere havde jeg købt dem uden at overveje det nærmere, og hun havde tjent 60 kroner. I stedet har hun mistet salget fuldstændig, og jeg tvivler på at jeg er den eneste, der ikke gider betale så voldsom en overpris for noget, der kan købes så let online.

Nu vil jeg bruge min 150 sparede kroner på at gå på café… god weekend alle sammen

Min veninde Lis er købmand med stort M eller måske man skulle foretrække at kalde hende for en købkvinde, for at købe billigt og sælge dyrere, det kan hun finde ud af. De sidste to år, er det blevet hendes helt store interesse. Det startede med at hun købte små samlinger ind af sjældne samlerkort, sådan noget som sportskort og den slags. Hun fandt så nogle andre købere på Internettet, som købte dem meget dyrere. Sådan blev hun ved og hun kom hurtigt op på at købe og sælge brugte møbler og den slags.

Read the rest of this entry »

Eller sort læder. Vi er alle sammen enige om hvad, der er nemmest at holde, men jeg synes efterhånden bare, at sort læder er så 80’er agtigt. Dette er ikke noget kæmpe stort problem, men ikke desto mindre er det vigtigt for os alle, at vi har nogle møbler, der kan gøre os tilfredse over en længere periode. Møbler er rent faktisk lidt som kærester. Man skal elske dem for evigt – eller om ikke andet i lang tid – og her er det vigtigt, at man også kan holde ud at se på dem. Her vil flere så mene, at man kan lære at holde af at se på ting eller folk, man oprigtigt elsker – men her sætter jeg foden i eller bremsen i eller hvad det nu en gang hedder. Man skal indlede ethvert forhold med de bedst mulige forudsætninger som muligt. Sådan hænger det altså sammen for undertegnede. Der er da ikke nogen i deres rette forstand gad indlede et forhold med noget eller nogen, de ikke er tiltrukket af. Sådan er det også med møbler. Jeg kender slet ikke en, der ville gå ud og købe eller modtage et møbel, som de som udgangspunkt ikke brød sig om – bare fordi der på sigt er chance for at de kan lære at elske det. At købe møbler er ikke et tvangs ægteskab. Så har jeg sagt det!

Ikke desto mindre er det vigtigt, at det er god kvalitet og dette er jeg enig med folk i skal tælle højest, når man vælger møbler og personer til sit liv. Så jeg er ikke helt fikseret på udseende, kan du nok høre. Nogle folk køber f.eks. kopimøbler af Arne Jacobsen og det synes jeg er ok, så længe det er god kvalitet. Der kan man bare se – Så har vi begge ting med i købet!

Billede taget fra en.wikipedia.org

Overskriften her leder måske tankerne hen mod noget frækt, og måske leder det tankerne hen mod mit sidste indlæg der handlede om dildoparty, men det er nu noget helt andet det handler om. Det er nemlig ikke kondomer jeg snakker om, men gummistøvler. Jeg har ikke ejet et par gummistøvler siden jeg var en lille pige, men nu et tiden moden.

Jeg er træt af at gå rundt mod kolder fødder på grund af den danske sommer og efterår der mest byder på regnvejr. Jeg blev overbevist efter i dag, hvor jeg var en tur på strøget med aldeles kolde fødder. Jeg havde en paraply med, men endte alligevel med våde fødder og ben, hvilket et par dejlige gummistøvler kunne have hjulpet på. Og derfor skal jeg i år have mig nogle lækre støvler, og jeg har også set mange trendy tøser rende rundt med støvler, så det er ikke et fashion no go som det tidligere har været. Man kan naturligvis ikke bare købe nogle Fjällräven og tro man er in, Det skal være enten Hunter eller Ilse Jacobsen, og umiddelbart hælder jeg mest til de sidste, nemlig Ilse Jacobsen, der i øvrigt også laver flotte dame vinterjakker.

Prøv bare at se dem her som jeg har fundet på nettet

Billedet er fra Smartgirl.dk

Hvis man endelig skal have gummistøvler, så skal man også have de helt rigtige, og det tror jeg de her er. De koster godt nok også 1000 kroner, og selvom det er dyrt for gummistøvler, så er Ilse Jacobsen mere end bare praktiske, det er også modestøvler, som min indre fashionista sagtens kan acceptere. Desuden kan man få en masse halvtosset tilbehør til. Eksempelvis kan man få specielle Ilse Jacobsen gummistøvle sokker til 249 kroner, hvilket jeg nu tvivler på, at jeg kunne finde på at købe.

Dette er rent faktisk initialerne for min lillebror, Danni Jackson, der bor i USA. Spændende, ikke sandt?

Har du også et familiemedlem, der ikke er tæt på dig længere?

Jeg havde aldrig hørt om online backup før for noget tid siden, hvor min fætter fortalte mig om det. Det er ikke altid nødvendigt med den slags, men det er en ret god idé at have godt styr på den slags. Jeg læste denne blog, som jeg har linket til – og der var der en, der havde været et par ting eller to igennem – så jeg tænkte, at jeg selv ville gøre det samme. Ikke fordi jeg er særlig bange for at det skal gå galt – men som min mor altid sagde til mig: “Det er bedst både at gå med livrem og seler, når man skal holde bukserne på” – eller kjolen oppe i mit tilfælde 🙂

Jeg er vild med at være på den sikre side. Jeg mener sådan set ikke, at det kan blive for meget – men så vild er jeg heller ikke. Jeg har dog 2 låse på min dør derhjemme, men som min mor også altid sagde: “Better safe than sorry”. Nu, hvor vi er enige om, at det er en god idé med lidt sikkerhed, synes jeg at I skal tjekke hjemmesiden ud. Manden skriver om hans dyrt købte erfaringer – og advarer alle andre mod at begå de samme fejl, som han selv gjorde i sin tid. Jeg ville ikke have tænkt over det, hvis min fætter ikke havde sagt det, men når jeg først får den slags at vide, kan jeg ikke lade være med at tænke på det – og så må jeg indrømme, at jeg mener, at det er bedst at gøre noget ved det. Hellere handle før uheldet er ude – og hvis du har en masse vigtige ting liggende på din pc, vil jeg opfordre dig til at gøre det samme.

Klik ind og se hans historie. Han kommer også med et par forslag til Internet sikkerhed.

Billede fra onlinebackupsreview.com

Så er den gal i hytten. Vi er ellers lige flyttet, men vi havde ikke regnet med, at der allerede boede en mase andre i forvejen 🙂

Så slemt er det vel heller ikke, men der er myrer overalt. Ikke de små normale, men de store røde sataner.

Hvad gør vi?

Jeg faldt over det meget finurlige begreb Internet security eller Internet sikkerhed, som det betyder på godt gammelt dansk. Så godt og gammelt bliver det vel ikke, idet Internettet kun er ca. 30 – 40 år gammelt i sig selv, men lad nu det ligge. Jeg satte mig hen i min tænke sofa og begyndte at tygge lidt på hvad, det i virkeligheden betyder, at have Internet sikkerhed. Hvordan kan jeg overhovedet vide, at jeg er sikker og hvad er det præcis, der gør mig sikker. Disse var et par enkelte spørgsmål, der kom mig på sinde.

Forestil jer et hus med døre og vinduer og endda en skorsten. Det er vidst alt, der kræver en slags sikring, når vi taler om at sikre eks. vores hjem eller sommerhus. Men når der er tale om Internettet og ens computer samt alle de ting, man har liggende på nettet – ja, hvad er det så præcis, der er tale om her? Dette kunne jeg godt tænke mig at vide. I forhold til hele den historik, der ligger til brugen af Internettet og hvordan, det mere eller mindre har overtaget alt andet, der plejede at findes på papir – er der jo en hel del, der pludselig skal sikres. Og hvem skal man vælge til det? Hvem er de bedste til det? Hvilket brand af software skal man vælge? Jeg ved det i virkligheden ikke.

Billede fra internetsecurity101.com

Er vi overhovedet sikre, når vi færdes på nettet? Bliver alle vores små klik og tryk på tastaturet gemt som en detaljeret dagbog? Ville man kunne se musen køre rundt på skærmen, sådan som man selv havde gjort det før? Hvor meget bliver lagret og optaget og hvor meget har ingen værdi? For nær vi taler sikkerhed, er det vigtigt for mig at vide, præcis hvilke ting, der er relevante ift. min såkaldte Internet security og hvilke ting, der kan volde mig problemer. Alt det ved jeg nemlig om mit hus.

Jeg har prøvet det al for mange gange allerede og det har altid været en skidt oplevelse. Altså det at flytte. Jeg er oprindeligt fra Esbjerg og jeg kan slet ikke huske alle de gange, jeg har måttet flytte rundt i København på grund af studier eller boligmangel. Jeg er ikke den eneste og jeg vil da gerne – via dette indlæg – opfordre vores regering til at overveje den situation, vi – alle tilflytterne til København – står i, når vi ingen steder har at bo og skal betale 5-6.000 kr. for et kollegieværelse i Hundige – og så pendle frem og tilbage til KU for at have en chance her i landet. Så fik jeg lige det ud. Men dette indlæg omhandler flytning og hvor stor en torn, det altid har været i min velproportionerede bagdel.

Billede fra danskilondon.com

Alt dette ændrede sig dog idag, for idag er jeg flyttet ind i min nye 2-værelses på Vesterbro og jeg har en veninde, som jeg deler lejligheden med. Vi betaler 7.000 kr. om måneden for boligen og det synes vi er rimeligt alt taget i betragtning. Vi flyttede i morges og vi har allerede fået sat det hele på plads. Vi mangler bare nogle personlige genstande, men ellers spiller både køkkenet og badeværelset og de fleste ting på vores værelser hver især. Årsagen er – og det ved jeg af erfaring – at det vidunderlige flyttefirma, der hjalp os idag, hjalp til med alt! Og jeg mener virkelig alt! Alle andre gange jeg har flyttet, har det været en nogenlunde oplevelse, men der har altid manglet det ekstra, der gjorde at man fik lyst til at stikke drengene en hundredelap efter arbejdet var overstået. Det gik hurtigere end forventet idag, så de havde et kvarters tid til overs, som de brugte på at drikke en kop kaffe med mig og Sophia.

Top klasse!